|
21. nov 2007
På ketners 230 kvadratmeter store stand vil personalet fra Ketner stå parart til at vise en mængde nyheder frem - fortæller Ketners salgs- og markedschef, Michael Salmansen. Der vil være både små og store nyheder - bogstaveligt talt. Den største, i hvert fald fysisk, er en 4,5 tons 4-søjle lift fra Nussbaum. De har udviklet en ny og meget stabil 4-søjlet lift i flere forskellige udgaver. Liften er konstrueret med en dobbelt-bøjet kørebane, som giver konstruktionen stor stabilitet. Tværdragerne er fremstillet i en kraftig I-profil, der er med til at give særligt optimale betingelser for 4-hjulsudmåling. Liften kan leveres med glatte kørebaner og med udstyr til 4-hjulsudmåling.
Og når nu vi taler om 4-hjulsudmåling - så er en af de andre nyheder på messen - en ny elektronisk 4-hjulsudmåler fra Butler. Butler har udviklet en Windows XP styret PC med CCD sensorer, der er forbundet, enten med kabler eller trådløst via Bluetooth som vi kender det fra vores mobiltelefoner. Systemet indeholder en stor billeddatabase med overskuelige billeder til justering af bilens hjulvinkler. Modellen hedder Butler Speedliner 7060 og du kan selvfølgelig selv prøve den af på vores stand - siger Michael Salmansen.
Diesel som en mærkesag
Hos Ketner er en af vores kernekompetencer - viden om diselmotorer. Den viden giver vi gerne videre til vores kunder. I fremtiden bliver det sværere at måle udstødningsværdier på dieselbiler, fordi flere og flere biler er udstyret med partikelfilter. Vores leverandør Maha er i gang med at udvikle et partikel-målesystem, der vil kunne anvendes til at måle restpartikler også i moderne dieselkøretøjer med partikelfilter. Systemet er et udviklingsstudie, men det vil danne grundlag for et fremtidigt produkt. Antallet af diselbiler bliver større år for år og derfor er det vigtigt, at de enkelte værksteder følger med i udviklingen, siger Michael Salmansen. Vi udstiller derfor systemet på vores stand, så man har mulighed for at få et indblik i den udvikling, der vil ske indenfor reparation og syn af køretøjer.
Hos Ketner er vi netop udnævnt som Siemens DRS (Diesel Repair Service). Siemens valgte sidste år at gøre deres Common-Rail produkter tilgængelige på eftermarkedet i Europa og hos Ketner er vi blevet udvalgt som den danske samarbejdspartner på dieselområdet. Vi har i den forbindelse investeret i en ny prøvebænk til at teste Common Rail dyser og pumper. Udover renovering af Siemens dyser og pumper vil vi også stå for salg af nye dieselkomponenter fra Siemens.
Nyt Common Rail ombytningsdyseprogram fra Ketner
I forbindelse med købet af den nye prøvebænk til test af Common-Rail-dyser og pumper, går vi i løbet af 2007 i luften med et "Allmakes" Common-Rail ombytningsdyseprogram, som omfatter de populære mærker som Bosch, Delphi, Denso og Siemens, udtaler Michael Salmansen. Udover et stort ombytningsdyseprogram vil vi løbende opbygge et "Allmakes" ombytningspumpe program, som skal dække de mest populære køretøjer på markedet. Vi sælger i dag både nye og fabriksombytnings-Common Rail dyser og pumper, men med vores "Allmakes" program vil vi kunne tilbyde et kvalitetsprodukt til en noget lavere pris og samtidig får vi mulighed for at tilbyde et alternativ i de tilfælde, hvor nye Common Rail enheder ganske enkelt ikke er tilgængelige for eftermarkedet. Det bliver helt sikkert en spændende opgave at løfte afslutter Michael Salmansen.
|
|