Carlift har fået et pift
Onsdag, 08. april 2009 13:55

Axel Ketner Ketner lancerer en ny forbedret version af den succesfulde firesøjlede lift Carlift I. Carlift II er særdeles velegnet til serviceeftersyn og værkstedsopgaver inden for hjuludmåling.

"Liften kan benyttes til person- og varevogne op til 4 t", fortæller udviklingschef Michael Salmansen fra Axel Ketner. "Kvaliteten er tysk, robust kvalitet fra Maha, og der er således i stor stil anvendt skruer frem for sammensvejsninger for at gøre liften så rust-resistent som mulig. Dette er ikke uvæsentligt for værksteder i det danske klima."

Løfte/sænketiden er blevet reduceret, men strømforbruget også er blevet reduceret, ønsker man hurtigere løfte sænketid en standard angivet er dette også en mulighed som ekstra option, især på bilsyns værksteder er det meget oppe at spare tid på hver bilsyn, hvilket er en mulighed med denne ekstra option. For så vidt angår vægten er der her sparet 25% i forhold til den første Carlift-model, der kom på gaden.

"Og så kan man stort set sammensætte liften som et puslespil efter sit eget hoved", fortsætter Michael Salmansen. "Der er mulighed for saksedonkraft, forlængelsesplader til kørebanen og præcisionsudstyr til hjuludmåling for blot at nævne nogle af mulighederne. Eller man kan få modellen i aluminium, hvilket sparer både vægt og strøm."

Fra producentens side har man fokuseret på at skaffe mekanikeren en god, fleksibel arbejdsafstand såvel under liften som mellem kørebanerne og søjlerne. Derudover er liften kendetegnet ved en lav opkørselshøjde og høj sikkerhed.

"Carlift II er således en lift, der går godt i spænd med de krav, der stilles fra mange danske værksteder", slutter Michael Salmansen.

Axel Ketner er leverandør af en bred porteføjle af produkter til værkstedsindretning i samarbejde med bl.a. Maha, der er leverandør af bl.a. autolifte i mange forskellige konfigurationer alt efter kundens behov.