| Første partner i servicenetværk hos Axel Ketner A/S |
| Onsdag, 25. juni 2008 13:11 |
|
Axel Ketner A/S har igennem en årrække været en betydende leverandør af værkstedsudstyr til den danske transport- og autobranche. Som en naturlig del af værkstedsindretningsområdet har vi altid haft en serviceafdeling hos Axel Ketner A/S, udtaler Michael Salmansen. De seneste års succes med salget af værkstedsudstyr har betydet, at vi har måtte tage beslutning om, vi skulle udvide vores egen serviceafdeling eller finde de rette partnere til at hjælpe med servicedelen overfor Axel Ketners kunder, fortæller han videre. Vi besluttede i den forbindelse, at vi ville lave vores eget netværk af eksterne Ketner servicepartnere, da vi på den måde for en for kunderne får en mere flexibel løsning. For at sikre, at vore servicepartnere forstår brugen, og det at yde service på de produkter vi sælger indenfor dette område, har det været en vigtig del, at vore leverandører har bakket denne strategi op. Ved hjælp af et uddannelsesprogram sikrer vi, at vore servicepartnere er i stand til at yde den bedste service på produkterne vi tilbyder kunderne indenfor værkstedsudstyr, udtaler Michael Salmansen fra Axel Ketner A/S. For at blive Ketner servicepartnere skal man selvfølgelig have en grundlæggende viden om service på værkstedsudstyr. Derudover skal en Ketner servicepartner certificeres igennem et uddannelsesprogram som kører minimum 2 gange om året ved Axel Ketner A/S leverandører på område,t eller lokalt hos Axel Ketner A/S. Uddannelsen sikrer, at man som servicepartner altid har personale, der kan leve op til de krav som Axel Ketners leverandører, myndighederne og ikke mindst kunderne stiller til servicedelen. Mechtronic ApS er den første Ketner servicepartner som Axel Ketner A/S har tegnet kontrakt med. Indehaver af Mechtronic udtaler, at man er glade for at have knyttet sig tættere til Axel Ketner A/S, som man i flere år har gjort forretning med. Uddannelsen af vort personale igennem Ketner servicepartner gør, at vi altid er opdateret med hensyn til den nyeste tekniske viden indenfor området, slutter han. Hos Axel Ketner A/S regner vi med, at vi skal have 3-4 servicepartnere spredt strategisk fornuftig over hele Danmark. På den måde er vi i stand til at yde en hurtig service til vores kunder. Den travle hverdag hos Axel Ketner’s kunder gør, at vi ikke har tid til nedbrud i produktionen. Denne tråd har man fanget og taget op hos Axel Ketner A/S med Ketner servicepartner, fortæller Michael Salmansen. Han slutter med at fortælle, at dette absolut ikke er det sidste, som man som kunde på værkstedsudstyr, kan forvente sig af Axel Ketner i år, der er flere tiltag på vej, slutter han. |