| Ketner erklærer krig på kvalitet og pris for løftere |
| Torsdag, 12. juni 2008 12:57 |
Axel Ketner A/S hilser øget konkurrence til gavn for brugerne velkommen efter Nussbaum har etableret sig i Danmark med salg og service for løftere. Ketner har tidligere forhandlet Nussbaums produkter, men koncentrerer sig nu helt om løftere fra MAHA. ”Vi er godt tilfredse med angrebet fordi vi nu med MAHA´s produkter er langt bedre rustet til den kvalitets- og priskrig, som vi erklærer i Danmark,” siger udviklingschef Michael Salmansen fra Axel Ketner A/SI enhver krig på kvalitet og pris er brugerne altid de sikre vindere, mens én af konkurrenterne kun vinder, hvis de er ordentligt forberedte og rustede. Med forberedelserne i hus hilser Axel Ketner A/S det derfor velkomment, at der nu er kvalificeret modstand mod Ketners strategi: Ketner forberedte en ny strategi på løfter-markedet med fokus på MAHA´s produkter allerede inden den tyske familievirksomhed Nussbaum i maj meddelte, at de selv etablerer sig med salg og service i Danmark. Den tyske løfterproducent har angrebet et marked, som hidtil har været domineret af for få leverandører og forhandlere. ”Vi er godt tilfredse med angrebet fordi vi med MAHA´s produkter er langt bedre rustet til den kvalitets- og priskrig, som vi nu erklærer i Danmark,” siger udviklingschef Michael Salmansen fra Axel Ketner A/S. Ketner har tidligere handlet Nussbaums produkter, men koncentrerer sig nu helt om løftere fra MAHA, som også har tilknyttet produkter fra Hetra og Slift. ”Det er forfriskende, at der bliver rusket op i branchen. Allerede før Nussbaums initiativ blev annonceret forberedte vi selv at udfase alle Nussbaums produkter i vores salgssortiment. Vi har konstateret, at de systemer, som vi får fra MAHA, kvalitetsmæssigt er Nussbaum overlegne i både holdbarhed og funktioner, og dermed også i pris,” siger Michael Salmansen. Han henviser til, at MAHA bruges af VW i hele verden, og flere andre kendte bilmærker som Mercedes, Porsche og BMW. Det betyder også en udstrakt service hos MAHA. ”MAHA´s service var afgørende for vores beslutning om at forhandle deres produkter. Da vi vedtog at udfase Nussbaum i vores sortiment i april var det kommet til et punkt, hvor vi ikke længere kunne byde vores kunder den mangelfulde opfølgning og service, som Nussbaum udviste. Det har kostet os store ressourcer at holde vores kunder skadesløse. Også derfor ser vi den kommende krigstid i møde med fortrøstning,” siger Michael Salmansen. Nussbaum har hidtil brugt lokale agenter i salget - herunder Ketner – inden Nussbaum etablerede et selvstændigt, dansk selskab, som har ansvar for både salg og service i selskabet Nussbaum Danmark A/S. Selskabet bygger på tidligere ansatte fra liftproducenten Stenhøj. Nussbaum Danmark A/S har samtidig aftale med Nordjysk Service om service på Nussbaum-produkterne, hvor Ketner bruger sit eget, landsdækkende serviceapparat for løftere til at servicere alle brugere af MAHA´s produkter. Yderligere oplysninger: Udviklingschef Michael Salmansen 25 265 636 eller direktør Lars Ketner 25 265 601, Axel Ketner A/S tlf. 70 80 73 45 |